18. jul. 2015 Kl. 16:00 borsen.dk
Sådan foregik retsopgøret i Danmark

Den øverste direktør i Simon Wiesenthal Centerets afdeling for efterforskning af nazistiske krigsforbrydelser, Efraim Zuroff, lander mandag i Danmark med det hovedformål at politianmelde en 90-årig dansker for krigsforbrydelser begået i Hviderusland under Anden Verdenskrig.

Efraim Zuroff anslår over for Berlingske, at der kan være op til 20 personer i Danmark, som kan have begået krigsforbrydelser, mens de var i tysk tjeneste.

* Retsopgøret i Danmark fandt sted fra 1945 til 1950.

* Lovgivningen, som opgøret skulle baseres på, blev indført efter befrielsen i 1945 med tilbagevirkende kraft. Den vigtigste lov var straffelovstillægget om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.

* 12.877 mænd og 644 kvinder blev dømt i henhold til straffelovstillægget og værnemagerloven.

* I alt blev 78 personer dødsdømt. 46 blev henrettet fra 1946 til 1950.

* 6930 mænd og 347 kvinder blev straffet for overtrædelse af paragraf 10 i straffelovstillægget, der handler om tysk krigstjeneste.

* 1638 mænd blev straffet for at have udført tysk polititjeneste eller tjeneste af politimæssig karakter.

* 1114 mænd og 25 kvinder blev straffet for værnemageri.

* 306 mænd og 107 kvinder blev dømt for angiveri.

* Omkring 50 blev straffet som ledende nazister. Det var et princip under retsopgøret, at ingen skulle straffes alene for sin politiske opfattelse. Herved adskilte retsopgøret i Danmark sig fra forholdene i Norge, hvor alle, der havde været medlem af det norske nazistparti, blev straffet.

borsen.dk