18. juli 2015, 18:09 b.dk
Eksperter: »Usandsynligt« at frikorpsmand bliver dømt
Af Anders Holmgaard

Det bliver meget svært at løfte bevisbyrden mod den 90-årige dansker, som Berlingske lørdag afslørede, bliver politianmeldt af verdens førende nazijæger. Det vurderer en historiker og en jurist.

Der skal meget håndfaste beviser til for at kunne retsforfølge formodede krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig.

Så når nazijægeren Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Center mandag ankommer til København for at indgive en politianmeldelse imod den 90-årige tidligere frikorpsmand Helmuth Leif Rasmussen skal der nye belastende oplysninger på bordet, hvis politiet skal indlede en sag mod den tidligere frikorpsmand.

»Jeg anser det for at være usandsynligt, at han bliver dømt, hvis der overhovedet bliver en sag. Det har vist sig gang på gang, at det er meget svært at løfte bevisbyrden i de her sager,« siger historiker på RUC Claus Bundgård Christensen, som har forsket indgående i danske nazisympatisørers gøren og laden ved Østfronten.

»Det kræver, at hans personalakter er tilgængelige i Berlin, men selv da vil det være svært at kunne bevise krigsforbrydelser direkte. Det er sjældent, at sådan noget bare lige springer op af arkivmaterialet,« siger han.

Ifølge en politirapport fra 1945, som Berlingske refererede lørdag, gik den dengang 17-årige Helmuth Leif Rasmussen vagt ved en udryddelseslejr i Hviderusland.

Det benægter han dog selv og siger, at han blot var rekrut og lod sig indrullere i det nazisympatiserende Frikorps Danmark på grund af sin nazistiske onkel. Læs Berlingskes interview med Helmuth Leif Rasmussen her.

Når den anklagede ikke selv erklærer sig skyldig, kan det være meget svært at dømme krigsforbrydere, siger Claus Bundgård Christensen.

»Hvis man bare kunne få folk til at indrømme, at de har medvirket til drab, så ville det være let, Men det tvivler jeg meget på, at man kan få folk til. Krigsforbrydelser er noget af det allersværeste at få dem til at tale om,« siger han.

Bogholderen fra Auschwitz

Så sent som i onsdags blev den 93-årige tysker Oskar Gröning idømt fire års fængsel for at have været »et lille tandhjul i en stor dødsmaskine«. Han stod for at gennemrode Auschwitz-fangernes kufferter og opgøre værdien af de genstande, han fandt.

I retssalen erklærede han sig »moralsk skyldig« i massemordene i Auschwitz’ gaskamre, hvilket var udslagsgivende. I mange år havde han dog retten på sin side. I 1985 blev retssagen mod ham lukket på grund af mangel på beviser. Dem kan der også være mangel på i en potentiel dansk sag.

Detaljerne om Helmuth Leif Rasmussen synes nemlig at være så sparsomme, at det kan være svært at løfte bevisbyrden, medmindre han selv erklærer sig skyldig, mener juraprofessor på Københavns Universitet Eva Smith.

»Hvis han har drab på samvittigheden, så kan man godt føre en sag. Men jeg tror, det bliver svært at bevise, fordi vidnerne højst sandsynligt er døde. Samtidig kan der også være så mange formildende omstændigheder, at det kan blive en svær sag at have med at gøre. Ikke mindst fordi han kun var 17 år gammel,« siger hun.

Nazijægeren Efraim Zuroff sagde lørdag til Berlingske, at han indgiver sin politianmeldelse på baggrund af dokumentation og research, men har ikke uddybet det nærmere. Og hos anklagemyndigheden vil man kigge »ganske nøje« på sagen, før man beslutter, om der kan åbnes en sag.

»Hvis folk mener at have nye oplysninger om forbrydelser imod menneskeheden eller andre uhyrligheder, så kigger vi selvfølgelig på det. Men det er klart, at beviserne skal være af en vis tyngde. Der er jo gået ganske mange år, hvilket kan gøre det vanskeligt,« siger anklagemyndighedens kommunikationschef, Mikkel Thastum.

b.dk