Dokumenter med centrale oplysninger om den tidligere danske nazist Helmuth Leif Rasmussen er forsvundet. Statens Arkiver erkender, at dokumenterne er væk. Statsadvokaten har endnu ikke besluttet, om der skal rejses tiltale i en sag om krigsforbrydelser mod manden.

Den gulnede sagsmappe er ikke så tyk, som den burde være. Små papirstumper sidder stadig fast i metalclipsene i samlingen, og indholdsfortegnelsen passer ikke længere.

»Siderne er simpelthen flået ud,« siger Martin Magnussen. Han er fast gæst på Statens Arkiver og samtidig manden, der i 2012 afslørede danmarkshistoriens største tyveri af dokumenter fra samme arkiv.

Nu advarer han om, at mulige beviser i den verserende sag mod den tidligere danske nazist og Frikorps Danmark-soldat, Helmuth Leif Rasmussen, er væk.

»Alt det, han fortalte til politiet, lige da han blev anholdt og i dagene efter, det findes ikke længere i arkiverne. Som jeg vurderer det, er mere end halvdelen af sagen forsvundet, måske endda nærmere tre fjerdedele,« siger han.

Gennem tiden har Martin Magnussen af historisk interesse gennemgået flere hund­rede straffesager mod nogle af de omtrent 6.000 Frikorps Danmark-medlemmer, som under Anden Verdenskrig gik i nazisternes tjeneste.

Flere af dem gjorde tjeneste i Waffen SS og i nazistiske udryddelseslejre i udlandet. Efter krigen blev ca. 13.500 danske statsborgere dømt, størstedelen for nazistisk krigstjeneste med en minimumstraf på to års fængsel. Derudover blev 46 dødsdomme eksekveret.

Med få undtagelser udeblev retsopgøret med de danske nazisters handlinger i udlandet, også i de efterfølgende årtier.

Det vakte af samme grund opsigt, da den israelske nazijægerchef, Efraim Zuroff, sidste år anmeldte en dengang 90-årig dansker, Helmuth Leif Rasmussen, for krigsforbrydelser i udryddelseslejren ved Bobruisk i Hviderusland.

Den danske SS-vagt vidnede efter krigen mod sin overordnede befalingsmand, som stod tiltalt for at dræbe en jødisk mand i lejren med en geværkolbe.

Men vidneudsagnet til politiet, som er gengivet i bogen »En skole i vold« af Therkel Stræde og Dennis Larsen, afslørede samtidig Helmuth Leif Rasmussens egen rolle som vagt i lejren. Det er på baggrund af denne oplysning, at chefnazijægeren har anmeldt danskeren.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som behandler anmeldelsen, afviser at kommentere sagen, før der er truffet afgørelse om at rejse en tiltale eller ej.

Ifølge Berlingskes oplysninger har SØIK i forbindelse med efterforskningen blandt andet afhørt den nu 91-årige dansker, som i dag bor i Hovedstadsregionen og lever under et andet navn.

Men hans forklaring under afhøringer med dansk politi i dagene efter befrielsen er altså gået tabt med mange andre forsvundne dokumenter.

Solgt på det sorte marked?

Ifølge Martin Magnussen kan Helmuth Leif Rasmussen-arkivalierne allerede for år tilbage være blevet solgt på det sorte marked i et undergrundsmiljø af folk, som samler på nazirelaterede historiske effekter og dokumenter.

I 2012 blev to personer med tilknytning til både rockergruppen Hells Angels og nazisamlermiljøet afsløret i systematisk tyveri af materiale fra læsesalen på Statens Arkiver. Siden er det kommet frem, at de to gerningsmænd allerede i 2007 var på spil i arkiverne.

Martin Magnussen var i 2012 med til at opdage de to gerningsmænds mistænkelige adfærd på læsesalen, og han arbejder i dag på en bog om affæren. »Den måde, dokumenterne i Helmuth-sagen er revet ud på, og det her med, at det kun er de væsentlige bilag, der er væk… Det er deres (de to dømte gerningsmænd, red.) fremgangsmåde. Det er smart, for så er hele sagen ikke væk,« siger Martin Magnussen og forklarer, at en almindelig arkivbruger derfor kunne overse manglerne.

»Men jeg har efterhånden gennemgået måske 1.000 straffesager, og så begynder man også at have en idé om, hvad der er normalt og ikke normalt. Der er ikke nogen tvivl. Det svarer til, at man har sat et koben i et vindue, og at man så kan se, det er ødelagt. Når sagen på den måde er ødelagt og revet op, så er det med vilje,« siger han.

Historisk vigtig sag for Danmark

Sagen mod den i dag 91-årige tidligere Frikorps Danmark-soldat begyndte, da Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centeret under stor mediebevågenhed i sommer anmeldte danskeren som krigsforbryder på Station City på Halmtorvet. Samtidig satte chefnazi­jægeren en større undersøgelse i gang og engagerede en dansk historiker, Dennis Larsen, og en islandsk arkæolog, Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson, til systematisk at gennemsøge Statens Arkiver for flere nulevende danske Frikorps-soldater, som kan knyttes til krigsforbrydelser i udlandet.

Og ligesom i Helmuth Leif Rasmussens tilfælde er der i flere af sagerne noget, som ikke stemmer.

»Vi har kigget flere hundrede sager igennem, og der mangler rigtigt meget forskelligt materiale fra den tid og fra de sagsmapper. Vi er gentagne gange stødt på, at især soldbucher og foto af de her tidligere SS-frivillige er forsvundet,« siger Dennis Larsen.

En soldbuch, soldaterbog på dansk, er en slags lommebog med den enkelte soldats data og informationer om eksempelvis, hvor vedkommende gjorde tjeneste. De små bøger er eftertragtede varer på det sorte marked med en pris på omkring 25.000 kroner per styk.

Historiker Dennis Larsen ærgrer sig over, at dokumenter fra Helmuth Leif Rasmussens og de andre Frikorps-medlemmers sagsmapper er forsvundet.

»De kunne måske have givet os nye oplysninger om den her udryddelseslejr i Bobruisk. Og i forbindelse med Helmuth-sagen er det jo under alle omstændigheder en katastrofe, for måske indeholder de oplysninger, der kan være forskellen på, om man rejser tiltale mod ham eller lader være,« siger han og minder om, at arkivalierne derudover »er en vigtig del af Danmarks historie under besættelsen«.

Chefnazijægeren, Efraim Zuroff, er mest af alt »chokeret«.

»Det her bør efterforskes til bund. Folk begår fejl, selvfølgelig, og dokumenter forsvinder. Men hvis en nynazist er gået ud fra arkiverne med dokumenterne under armen, så er det ganske alvorligt,« siger Efraim Zuroff, der trods de manglende dokumenter ser frem til anklagemyndighedens beslutning.

»Den her sag har stået på i lang tid, og det ser ud til, at dansk politi tager den ganske seriøst. Men du kan ikke trække retfærdighed i langdrag, når den mistænkte er 91 år gammel. Det her er en historisk vigtig sag for Danmark og den første af sin slags i 65 år. Den er samtidig en test af danskernes beslutsomhed over for at stille disse krigsforbrydere for en dommer,« siger Efraim Zuroff.

Hos Statens Arkiver (SA) bekræfter Poul Olsen, at den tidligere Frikorps Danmark-soldats sagsmappe er mangelfuld:

»Vi beklager dybt, at det her materiale, som vi jo også har forsøgt at hjælpe anklagemyndigheden med at finde frem, mangler.«

Chefkonsulenten bekræfter også, materialet kan være blevet stjålet, og at mindst én af de to dømte arkivtyve teoretisk set har haft mulighed for adgang til netop Helmuth Leif Rasmussens sagsmappe.

»Det er ikke usandsynligt, de er blevet stjålet. For det er på den måde de fleste af de papirer, der mangler i de små sager, er blevet væk,« siger Poul Olsen.

Han forklarer, at Statens Arkiver siden afsløringen af tyverierne for år tilbage er blevet opmærksomme på, at omfanget tilsyneladende har været større end først antaget.

Af samme grund har SA iværksat »en systematisk undersøgelse« af omfanget, som ifølge chefkonsulenten ventes at være færdig i 2018.

»Og i samme ombæring digitaliserer vi det materiale, som har vist sig at have særligt tyvetække. Så får vi det totale overblik og får samtidig sikret, at i hvert fald disse arkivalier ikke bliver udsat for hærværk eller tyveri igen,« siger Poul Olsen.

m.b.dk