I det sandsynligvis sidste retsopgør efter Anden Verdenskrig opgiver statsadvokaten at rejse tiltale mod to tidligere Frikorps Danmark-soldater, der var vagter i en militærlejr i Hviderusland, hvor jødiske fanger blev dræbt.

»I januar-februar 1943 gik fængslede vagt i militærlejren Waldlager, og under vagttjenesten så han flere jøder blive henrettet med nakkeskud,« forklarede den dengang 20-årige Helmuth Leif Rasmussen i 1945.

Han var fængslet og blev afhørt af politiet om sin tid i Frikorps Danmarks uddannelseslejr ved Bobruisk i Hviderusland.

Helmuth Leif Rasmussen forklarede videre, hvordan jøderne blev brugt til at udføre slavearbejde i 25-30 graders kulde.

Og når de blev syge, blev de beordret ud til store massegrave ved udkanten af militærlejren, hvor de blev »skudt med nakkeskud«.

Trekvart århundrede senere opgiver Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) nu at tiltale den nu 91-årige Helmuth Leif Rasmussen for krigsforbrydelser. Han har været efterforsket af SØIK, siden Simon Wiesenthal Center sidste år – under stor opmærksomhed – politianmeldte ham.

Også en anden tidligere dansk frikorpsmand og nuværende svensk statsborger slipper for anklage.

De to tidligere frikorpsmænd, som i dag angiveligt er de eneste overlevende fra militærlejren i Hviderusland, erkender at have været i lejren men nægter sig skyldige. Og selv om et stort antal jødiske fanger blev dræbt i militærlejren, har SØIK ikke fundet beviser for, at de to begik – eller medvirkede til – drab.

»Der er ganske vist skildringer af, at man for eksempel har set en massegrav, men det kræver mere,« siger SØIK’s chefanklager Steen Bechmann Jacobsen. »For at kunne straffes for deltagelse i massedrab, eller bare drab, kræves der en tættere forbindelse til selve forbrydelsen. Det er ikke nok som ung soldat at være gået forbi og have set – hov! – der ligger nogle døde mennesker. Man skal have deltaget, forud for at drabene er begået.«

Var blevet dømt i Tyskland

Helmuth Leif Rasmussen blev efter Anden Verdenskrigs afslutning idømt seks års fængsel for blandt andet at have ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, men hans rolle i militærlejren har aldrig tidligere været undersøgt af myndighederne.

I 2014 beskrev historikerne Dennis Larsen og Therkel Stræde imidlertid i bogen En skole i vold, hvordan mellem 8.000 og 10.000 danske frikorpsmænd fik deres uddannelse i Waldlager og deltog i bevogtningen af den såkaldte Jødelejr, der udgjorde en del af militærlejren. Ifølge bogen blev 1.400 polske jøder, som udførte slavearbejde, henrettet.

Therkel Stæde, der er lektor i samtidshistorie på SDU, vurderer, at hvis Helmuth Leif Rasmussen havde været tysk statsborger og var blevet efterforsket i Tyskland, så var der blevet rejst tiltale. »Og så var Helmuth Leif Rasmussen med temmelig stor sikkerhed blevet dømt for medvirken til mord. I Tyskland siger man, at det at have været en del af udryddelsesmaskineriet i en sådan lejr, det er nok til, at man er medvirkende til mord. Og det er der en god håndfuld, der har fået domme for i de senere år,« siger Therkel Stræde.

Militærhistoriker ved Institut for Militærhistorie og Krigsteori Niels Bo Poulsen understreger, at selv om der ikke bliver rejst tiltale mod Helmuth Leif Rasmussen, så renser det ikke hans eftermæle. Niels Bo Poulsen har skrevet bøger om Frikorps Danmark, Waffen-SS og danske SS-soldaters gerninger i lejren og var en af de første, der beskrev netop Waldlager i den hviderussiske by Bobruisk.

»Der er ingen tvivl om, at han har været tjenestegørende i en lejr, hvor der foregik systematiske mord på et meget stort antal jøder. Synderegisteret er ufatteligt langt. Om de rejser tiltale eller ej, om de har vurderet, at man ikke kan løfte beviset i en retssag, det synes jeg ikke ændrer ved den vurdering, man har i al almindelighed af Frikorps Danmark: At de var overbeviste nazister, at organisationen var dybt forbryderisk, og at de har uskyldiges blod på hænderne.«

En nøgtern vurdering

Efter krigen blev den nu afdøde frikorpsmand Karl Johan Gerhard Jørgensen, der flere gange havde fungeret som vagtkommandør i »Jødelejren«, idømt fem års fængsel for drab på en såret jødisk mand uden for en barak. Om Karl Johan Gerhard Jørgensen havde skudt manden gennem hovedet på nært hold eller smadret hans kranium med slag med en geværkolbe, var vidnerne – andre frikorpsmænd i lejren – ikke enige om, da sagen i 1948 kom for retten. Selv mente Karl Johan Gerhard Jørgensen at have handlet af medlidenhed, da fangen ikke stod til at redde.

På spørgsmålet om, hvorvidt de to nulevende tidligere frikorpsmænd ikke burde have vidst, hvad der foregik i Waldlager, svarer Steen Bechmann Jacobsen fra SØIK:

»Det er et vanskeligt spørgsmål, for det er her, man begynder at lægge følelser ind i vurderingen. Der må jeg bare sige, at vi – som vi skal og altid gør – har foretaget en ren strafferetlig vurdering af det, som der er foregået i lejren. Vi har ikke foretaget nogen moralsk vurdering i forhold til,hvad der foregik i lejren og de to personer. Kan vi ikke opstøve beviserne, så må vi erkende, at vi ikke kommer videre med sagen.«

Under efterforskningen, hvor SØIK har fået hjælp af historikere, er det kommet frem, at dele af Helmuth Leif Rasmussens straffesag efter Anden Verdenskrig er bortkommet fra Statens Arkiver. Steen Bechmann Jacobsen understreger dog, at de manglende papirer – herunder en forsvunden politirapport – ikke har haft nogen »afgørende« betydning for efterforskningen.

SØIK har nemlig fundet frem til hans vidneudsagn mod andre frikorpsmænd, hvor han blev foreholdt sine nu forsvundne tidligere forklaringer til politiet.

I 2012 blev to personer med tilknytning til både rockergruppen Hells Angels og nazisamlermiljøet afsløret i systematisk tyveri af materiale fra læsesalen på Statens Arkiver.

Operation sidste chance

Simon Wiesenthal Centeret har siden 1977 arbejdet for at udbrede viden om holocaust, nazisternes systematiske folkedrab på jøder og indledte i 2002 »Operation sidste chance« i et forsøg på at stille nazistiske krigsforbrydere til ansvar.

Det har ført til retssager i Tyskland, Ungarn, Kroatien, Østrig, Rumænien, de baltiske lande og Polen. Efraim Zuroff, øverste direktør i Simon Wiesenthal Centerets afdeling for efterforskning af nazistiske krigsforbrydelser, har tidligere anslået, at der kan være »op til 20« sådanne personer i Danmark.

Steen Bechmann Jacobsen vil ikke afvise, at der kan komme flere sager om mistænkte danske krigsforbrydere.

»Men det vil undre mig, hvis der kommer mere i relation til den her lejr, fordi vores undersøgelse har afsløret, at der formentlig kun er to nulevende personer tilbage – som vi i hvert fald har kunnet identificere – og dem har vi ikke fundet tilstrækkeligt grundlag til at kunne tiltale. Man kan ikke udelukke, at der kommer andre anmeldelser, men tiden arbejder jo for, at det på et tidspunkt må være udelukket«.

information.dk